Tjek dit varmeanlæg for utætheder
Sådan gør du
- Find din varmeinstallation
Installationen er placeret, hvor Forsyningen leverer fjernvarme til ejendommen fx i bryggerset, garager eller i et udvendigt skab. Se efter ventilsættet, hvor du afbryder varmen til ejendommen. - Luk for returløbet
Luk for fjernvarmeanlæggets returløb. Det er det koldeste rør, der sender afkølet vand tilbage til fjernvarmeværket. Det vil typisk være ventilen til højre.
Herefter venter du i fem minutter. - Aflæs din måler
Tryk på pilen på måleren, indtil den viser enten l/h eller m3/h. Hvis dit anlæg er tæt, skal der stå enten 0 l/h eller 0 m3/h. Er måleren ikke gået i nul, så tyder det på, at der kan være en utæthed, som skal undersøges nærmere. - Åben for returløbet igen
Når du er færdig med kontrollen, skal du langsomt åbne for returløbet igen.
Hvis kontrollen viser, at du kan have en utæthed i husstanden, så skal du kontakte din VVS-installatør for at få skaden udbedret.