Stik og skelbrønd
Kontakt Forsyningen for at få oplyst, hvor kloakken skal tilsluttes Forsyningens anlæg.
Hvis der ikke allerede er kloakstik til din ejendom, skal du kontakte Forsyningen for at aftale, hvor stik og skelbrønde skal placeres, og hvornår det skal laves.
- Forsyningen kan oplyse, at der på de ejendomme, der er byggemodnet i nyere tid, er sat skelbrønde, hvori den interne kloak skal tilsluttes, når der bliver bygget på grunden. For de ejendomme, der er byggemodnet tidligere, skal bygherren selv sørge for, at kloakmesteren sætter skelbrønde, hvor den interne kloak bliver tilsluttet til Forsyningens anlæg
- Skelbrønde bidrager til, at det er lettere at komme til, hvis der opstår problemer med kloakken, og hvis der er behov for at rense ledningen – du kan få yderligere oplysninger ved at læse pjecen "Skelbrønd - Formål, installation og gode råd".
- De skelbrønde, der er til regnvand, er/skal være forsynet med et sandfang
- Det er dig som grundejer, der har den fremtidige drift og vedligeholdelse af skelbrønden
- Undlad at lægge fliser samt at plante dækslet til med blomster, buske og lignende. Du kan eventuelt skjule dækslet med plantekummer og andre dekorationer, som hurtigt kan flyttes. Det skal være nemt at kontrollere tilstanden i skelbrønden. Dækslet skal derfor være synligt, så det altid er let at komme til skelbrønden.
Har du brug for information om, hvor Forsyningens elledninger, vand-, varme-, og kloakrør ligger, kan du finde mere i ledningsinformation.