14. januar 2026
Falske opkald om billigere strøm
Forsyningens kunder bliver nu igen ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra Forsyningen. Han ringer fra tlf. nr. 4949 1122.
Personen tilbyder "strøm til billigere penge", men efterspørger kontooplysninger, så han kan tilmelde betalingsservice på ny.
Vi opfordrer dig til at være kritisk og aldrig udlevere personlige oplysninger i form af fx mitID eller kontooplysninger, hvis du bliver kontaktet.
Du er altid velkommen til at kontakte Forsyningen tlf. 9829 9000, hvis du har spørgsmål eller har fået lignende henvendelser.