Affaldsindsamling er indstillet i Skagen by og Kilden i Frederikshavn tirsdag den 13. januar 2026
Derudover kan der forekomme forsinkelser på ruter i Frederikshavn, Elling og Kvissel resten af uge 3.
Grundet nattens snefald har Forsyningen indstillet indsamlingen i Skagen og i Kilden. Vi forventer at genoptage indsamlingen i Skagen og i Kilden onsdag. Resten af ugen vil vi forsøge at indhente den tabte indsamlingsdag, hvorfor man kan forvente op mod et døgns forsinkelse på ruter i Skagen, Frederikshavn, Elling og Kvissel.
Husk at rydde adgangsvejen for sne og is. Hjælp skraldemanden ved at sætte affaldsbeholderen ud til fortovet. Tømmes skraldespanden ikke pga. forsinkelsen, skulle den blive tømt dagen efter.
Husk at tilmelde dig vores Besked-service, hvor du får besked dagen før tømning. Servicen er gratis og sikrer, at du bliver adviseret før hver tømningsdag og om eventuelle forskydninger ved fx helligdage og vejrproblemer.
Vi beklager de gener, vejret medfører og håber på forståelse for udfordringerne.