Hop til hovedindhold
5. februar 2024
  • Generelt

Ønsker du at skifte til månedsafregning?

 

Skifter du til månedsafregning, modtager du hver måned en regning for forsyningsarterne. Det er gratis at skifte, og overgangen træder i kraft den 1. i måneden.

 

Slip for gebyret

Husk at tilmelde din regning til Betalingsservice eller mailadvisering, så modtager du besked om, at der er en ny regning i minForsyning - ellers modtager du regningen som papirpost og betaler et gebyr hver måned. 

 

Hvad er fordelen ved månedsafregning?

Fordelen er, at du ikke får indkrævet et acontobeløb, som er højere end dit forbrug. Det betyder også, at du altid vil være ”ajour” med dine forbrugsafgifter og kan være bevidst om dit forbrug og eventuelt sætte tiltag i værk, hvis forbruget er for højt.

Med månedsafregning skal du være opmærksom på, at dine betalinger ikke vil være jævnt fordelt over året. For eksempel vil betalingen for varme være højere i de kolde måneder. Har du en budgetkonto, hvorfra din regning bliver betalt, skal du derfor være opmærksom på, at de månedlige betalinger vil svinge.

 

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kundeservice via kundeservice@forsyningen.dk eller tlf. 9829 9000.

 

Skift til månedsafregning