Valgregulativ, pkt. 3
Forbrugerstatus har enhver fysisk eller juridisk person, som
a) ejer en ejendom, der er tilsluttet vandforsyningsnettet – eller har aftale om individuel afregning - og som modtager afregning herfor direkte fra Frederikshavn Vand A/S
og/eller
b) ejer en ejendom, der er tilsluttet kloaknettet eller som på anden måde har kontrakt med Frederikshavn Spildevand A/S om afledning af spildevand
og/eller
c) er beboer i en ejendom og som til eget forbrug aftager vand og/eller spildevandsydelser fra Selskaberne, og som vedvarende råder over eller benytter vandforsyningsinstallationen og/eller afløbsinstallationen
Selskaberne afgør konkret om en fysisk eller juridisk person kan siges vedvarende at aftage vand- og/eller spildevandsforsyningsydelser, som beskrevet ovenfor, idet kortvarige lejemål på fx 14-dages basis ikke giver stemmeret.
Stemmeberettigede til forbrugervalget er de, der har forbrugerstatus på tidspunktet for valgets offentliggørelse i henhold til valgregulativets punkt 7.3.
Frederikshavn Kommune og selskaberne i Frederikshavn Forsyning-koncernen har dog ikke forbrugerstatus og har dermed heller ikke stemmeret.
Enhver myndig, fysisk person og enhver juridisk person, jf. definitionen valgregulativets punkt, har én stemme, uanset om den pågældende har flere bolig- eller erhvervsenheder, der er tilsluttet Selskabernes vand- og spildevandsanlæg. Der kan kun afgives én stemme pr. tilsluttet bolig- eller erhvervsenhed, herunder også i tilfælde, hvor flere forbrugere i forening tilhører til den tilsluttede bolig- eller erhvervsenhed.