Lærlinge i succesfuld deleordning
Frederikshavn Forsyning og smedevirksomheden Oscar Petersen & Søn A/S har indgået lokalt samarbejde for at sikre høj faglighed i uddannelsen af klejnsmede.
Klejnsmedelærlingene Daniel Pedersen og Alberte Bruun er en del af et succesfuldt samarbejde, der blev sat i søen af Frederikshavn Forsyning og Oscar Petersen & Søn i 2019.
”Jeg er virkelig glad for ordningen. Vi får lov at prøve en masse og prøver os selv af. Ikke to dage er ens", smiler Daniel Pedersen, der er færdig som klejnsmed til januar og allerede nu har sikret sig arbejde hos smedevirksomheden efter endt lærlingetid. Sammen med Alberte Bruun er han del af en udstationering fra Frederikshavn Forsyning, hvor de skiftevis er hos Forsyningen, Oscar Petersen & Søn og på skole.
Stort netværk
Lærlingene har blandt andet lavet en større gangbro hos Frederikshavn fjernvarmeværk og har netop færdiggjort en gangbro på Tolne Vandværk. Alberte Bruun, der er færdig som klejnsmed i 2024, har ud over Oscar Petersen & Søn været flere steder hos Forsyningen, bl.a. hos Frederikshavn Vand, Spildevand og Varme.
”Vi får et rigtigt stort netværk, og vi afprøver og snuser til forskellige arbejdsmetoder – det er jo to vidt forskellige verdner Forsyningen og OPS, og her får vi det bedste fra begge”, fortæller Alberte Bruun.
Alberte og Daniel på gangbroen på Frederikshavn fjernvarmeværk
sommeren 2022.
Fokus på kvalitet i uddannelsen
Lærlingeansvarlige Jan Karlsson fra Frederikshavn Forsyning og Thomas David fra Oscar Petersen & Søn, er enige om, at deleordningen giver lærlingene en god variation i opgaver og en solid ballast.
”Med udstationeringen ønsker vi, at lærlingene får en uddannelse af høj kvalitet med mange varierede opgaver og udfordringer, som de ellers ikke ville have fået. De møder mange forskellige mennesker og lærer, hvor vigtigt samarbejde og kommunikation er”, siger Jan Karlsson. Lærlingene har også klaret sig godt på skolebænken, hvor de begge har høstet topkarakterer for deres projekter.
Projekter, som de efterfølgende har kunnet omsætte i praksis hos virksomhederne.
Stor selvstændighed
“Alberte og Daniel har selv styret projekterne, når de har været hos os”, fortæller Thomas David. ”De har selv tegnet, bestilt materialer og tidsstyret projekterne og er hurtigt blevet meget selvstændige. Jeg deler ud af min erfaring og giver gode råd, men det er de unge, der tager initiativet.”
Fremtidigt samarbejde
Deleordningen møder kun ros fra virksomhederne og lærlingene, og da snakken falder på fremtiden, tilføjer Alberte Bruun: ”Jeg kan sagtens se mig selv arbejde for én af virksomhederne, når jeg er færdig som lærling, for der er masser af spændende områder at udvikle sig indenfor. Det har vi virkelig fået øjnene op for”.
Også virksomhederne har set, hvordan udstationeringen har styrket samarbejdet imellem virksomhederne. ”Vi kan sagtens forestille os, at samarbejdet fortsætter, for de unge mennesker får så meget med – udover en høj faglighed og et godt netværk, bliver de klædt grundigt på til deres fremtidige arbejdsliv”, slutter Jan Karlsson.
Flere nyheder
03-04-2023
Indsamling af affald i påsken
Sådan henter vi dit affald i påsken
I forbindelse med påsken sker der forskydninger i indsamlingen af dagrenovation ... Læs mere15-03-2023
Vores fjernvarmekunder er fortsat ikke berettigede til varmecheck
Der er åbnet for en supplerende ansøgningsrunde for at få udbetalt varmecheck. Var din ejendom pr. 1. januar 2022 til ...
Læs mere09-03-2023
Fremtidens grønne varmeproduktion
Etableringen af biomasseanlæg skal bidrage til den grønne omstilling i Frederikshavn. Forsyningen har undersøgt flere ...
Læs mere09-02-2023
Positiv prisændring på varmen i Frederikshavn
Pr. 1. marts 2023 nedjusterer Frederikshavn Varme A/S prisen på fjernvarme. For en periode har priserne på el og gas ...
Læs mere21-12-2022
Husk at opdatere dine kontaktoplysninger - og følg dit varmeforbrug
Som kunde hos Forsyningen er det vigtigt, at de kontaktoplysninger vi har på dig, er korrekte. Sørg derfor f ...
Læs mere19-12-2022
Klar - parat - sorterings-start!
Den 1. januar 2023 lyder startskuddet til den nye affaldsordning i Frederikshavn Kommune. Du har nu fået dine nye affaldsbehold ...
Læs mere16-12-2022
Forsyningen mellem jul og nytår
Forsyningen holder lukket mellem jul og nytår Fra og med lørdag den 24. december til og med søndag d ...
Læs mere07-12-2022
Sneen falder - hjælp din skraldemand
Snefald kan betyde uregelmæssigheder i indsamling af renovations- og papiraffald. Renovationsbilen kan have svært ved at komme ...
Læs mere30-11-2022
Lavere varmepris i Frederikshavn end først varslet
Bestyrelsen for Frederikshavn Varme A/S har godkendt, at varmeprisen pr. 1. december bliver knap så høj som først varslet. Begr ...
Læs mere18-11-2022
Lærlinge i succesfuld deleordning
Frederikshavn Forsyning og smedevirksomheden Oscar Petersen & Søn A/S har indgået lokalt samarbejde for at sikre høj faglig ...
Læs mere