Forsyningen mellem jul og nytår
Forsyningen holder lukket mellem jul og nytår
Fra og med lørdag den 24. december til og med søndag den 1. januar holder Kundeservice og de øvrige kontorer i Forsyningen lukket.
Der er i perioden ingen betjening på Knivholtvej 15. Ring tlf. 9829 9000, hvis du konstaterer brud og fejl på el-, vand-, varme- eller kloakforsyningen.
Indsamling af affald
Der sker ingen forskydning i affaldsindsamlingen i forbindelse med jul og nytår i år.
I uge 51 indsamles affaldet fra og med mandag den 19. december til og med fredag den 23. december.
I uge 52 indsamles affaldet fra og med mandag den 26. december til og med fredag den 30. december.
Er du tilmeldt vores sms-service, modtager du en påmindelse dagen før, du får tømt affald. Er du ikke tilmeldt, kan du tilmelde dig her.
Forventer du at have mere affald end normalt, har du mulighed for at købe en ekstra sæk eller bestille ekstratømning af container.
Du kan bestille ekstra sæk her.
Åbningstider på genbrugspladserne
Genbrugspladserne i Frederikshavn Kommune er lukket den 24., 25., 26., og 31. december 2022 samt den 1. januar 2023.
De øvrige dage mellem jul og nytår gælder de sædvanlige åbningstider for alle pladser. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kundeservice, tlf. 9829 9000 eller via mail kundeservice@forsyningen.dk.