22. april 2024
Udfordringer med lugt fra Skagen Renseanlæg
Forrenseanlægget til Skagen Renseanlæg er nu i fuld drift, og det bevirker desværre, at der er gener med lugt fra anlægget.
Frederikshavn Spildevand arbejder på en snarlig løsning af problemet. I første omgang bliver det en midlertidig løsning, der hurtigt kan sættes i værk. Herefter bliver der arbejdet på at finde en permanent løsning.
Forrenseanlægget, der blev idriftsat i efteråret 2023, behandler spildevandet fra Fiskernes Fiskeindustri og Scandic Pelagic.