Miljøanlæg Skagen
Miljøanlægget i Skagen, Buttervej 64 har åbent på hverdage fra kl. 07.00 - 18.00 samt lørdage fra kl. 08.00 - 16.00.
I tilknytning til Miljøanlægget ligger Skagen Genbrugsplads med samme åbningstider.
På Miljøanlægget i Skagen modtager og behandler vi have- og parkaffald samt stort, brændbart affald.
Have- og parkaffald
Anlægget modtager have- og parkaffald fra egne genbrugspladser samt fra vognmænd og private beboere. Materialerne bliver neddelt og komposteret. Det sker ved, at de neddelte materialer bliver lagt i miler på 3 - 4 meters højde. Efter nogle måneder bliver milerne vendt, og når der er gået ca. et år, er affaldet blevet til kompost. Komposten bliver herefter anvendt som gødning og jordforbedringsmiddel.
Stort brændbart affald
Brændbart affald, som er for stort til at blive kørt direkte til forbrænding, kan afleveres på pladsen. Materialerne bliver herefter neddelt og kørt til forbrænding. I perioder med driftsstop på forbrændingsanlægget fungerer pladsen også som mellemlager for tørt og lagerstabilt affald.