Få hurtigt adgang til dit forbrug – direkte med Forsyningens nye app
Forsyningen har lanceret appen Frederikshavn Forsyning, hvor du som kunde har mulighed for at se dit forbrug inden for fx vand, varme og el.
Med appen kan du bl.a.
- få adgang til dine regninger
- tilføje flere kundeforhold
- se dit samlede forbrug
- sammenligne dit forbrug med tidligere år

Overblik over dit vandforbrug
Appen gør det nemt for dig at holde øje med dit vandforbrug, så du hurtigt kan opdage et utilsigtet forbrug fx et skjult brud eller en utæthed.
Se elprisen – planlæg dit forbrug
I den nye app kan du følge elprisen time for time og planlægge dit forbrug. Du kan få indsigt i prisens sammensætning – helt ned til afgifter og tariffer, så du altid ved, hvornår strømmen er billigst.
Vi udbygger appen løbende
Vi videreudvikler løbende appen og arbejder fortsat på at optimere brugervenligheden. Ved nogle funktioner vil det fortsat være nødvendigt at anvende browserfunktionen af minForsyning. Her bliver du automatisk viderestillet fra appen.
Med Forsyningens nye app får du overblik, indsigt og kontrol over dit forbrug – hent appen i dag i App store eller Google play. Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at hente eller opsætte appen, kan du altid kontakte Forsyningens Kundeservice via mail forsyningen@forsyningen.dk eller tlf. 9829 9000.
Kom forbi og få hjælp
Du er også velkommen til at komme forbi Forsyningen på Knivholtvej 15, Frederikshavn. Vores reception har åbent mandag- torsdag kl. 9-15.00 og fredag fra kl. 9-12.00.
Derudover står vores Kundeservice klar til at hjælpe dig i gang med appen tirsdag den 24. februar, hvor vi har forlænget åbningstiden til kl. 17.00.
Ønsker du hjælp til at hente appen, er det vigtigt, at du medbringer mitID og loginoplysninger til App store eller Google play.