Hop til hovedindhold
18. september 2025
  • Affald

Nu kan du hente gratis byggematerialer på genbrugspladserne i Skagen, Frederikshavn og Sæby

 

Forsyningen har udvidet ”Giv og tag”-ordningen til Skagen.

 

I løbet af sommeren har Forsyningen startet forsøgsordningen på genbrugspladserne i Frederikshavn og Sæby, og nu er det også muligt at hente og aflevere byggematerialer på Skagen Genbrugsplads.

 

Direkte genbrug på Skagen Genbrugsplads

 

Sæby Genbrugsplads

I Sæby kan du lige nu finde et stort udvalg af fliser, klinker, håndvask og døre/vinduer.

 

 

 

Sådan gør du

Ordningen er meget enkel og kræver ingen registrering. Du kan aflevere de materialer, du ikke længere har brug for og samtidig tage de materialer, som du kan få gavn af. Byggematerialerne skal dog være brugbare.

 

På genbrugspladsen kan du finde yderligere information om, hvilke typer af byggematerialer, du kan aflevere. Det kan være materialer som vinduer, døre, sanitet, fliser, træ, beton mv. Det vil fremgå af skiltning på pladsen, hvilke byggematerialer, der er en del af ”Giv og tag”-ordningen. Derudover er et særligt område indrettet til ”Giv og tag”, mens klunsning stadig er forbudt på den øvrige del af pladsen. 

 

Læs mere om ordningen