Hop til hovedindhold
24. juni 2026
  • El

Genbrug af gadelamper reducerer strømforbrug og CO₂

 

Forsyningen har de senere år udskiftet gade- og stibelysningen til LED-armaturer i Frederikshavn Kommune for at nedbringe strømforbrug og CO₂-udledning, hvilket har ledt til en reducering i CO₂-udledningen på ca. 56 % fra 2021 – 2025.

 

Til forskel fra tidligere er Forsyningen nu begyndt at montere en ny LED-indsats direkte i de gamle gadelamper i stedet for at udskifte hele armaturet – den såkaldte retrofit løsning: ”Vi tager den gamle indsats ud, rengør selve lampehuset og sætter den nye indsats i. Når vi genbruger de gamle lampehuse frem for at udskifte hele gadelampen, sparer vi ca. 85 ton CO₂ i materialer”, fortæller Per Olesen, elforsyningen.

 

Video: Se hvordan vi monterer den nye LED-indsats

 

Den nye indsats

Den nye LED-indsats som sættes i de gamle gadelamper.

 

Elektriker Alex Jørgensen monterer den nye LED-indsats

Elektriker Alex Jørgensen monterer den nye LED-indsats. 

 

Retrofit-løsningen har flere fordele. Udover at give en væsentlig besparelse og en levetid på ca. 25 år, tager det også kortere tid at skifte flere indsatser, end hvis hele lampen skulle udskiftes, og det kræver hverken nye master eller større anlægsarbejde.

 

Sammen med en dansk producent, der anvender en AI-model til at designe LED-indsatserne, så de passer til de eksisterende lampetyper, vil Forsyningen skifte knap 2.500 gadelamper med denne proces i 2026.

 

Med udgangen af maj 2026 har Forsyningen udskiftet ca. 65 % af al gade- og stibelysning i Frederikshavn Kommune, hvor nu kun Frederikshavn og Skagen by mangler. Det har kunne mærkes på strømforbruget på gade- og stibelysningen, som fra januar 2025 til januar 2026 er reduceret med 15 %.