Hop til hovedindhold
20. maj 2026
  • Spildevand

Genåbning af centralt vejkryds i Frederikshavn

 

Efter omfattende anlægsarbejde åbner Forsyningen vejkrydset ved Søndergade, Thodesvej og Gærumvej den 22. maj.

 

Siden den 2. marts har krydset været lukket grundet et større gravearbejde, hvor Forsyningen har omlagt kloaksystemet til et separatkloaksystem og placeret to store brønde i krydset. Derudover er der blevet udskiftet fjernvarmeledninger og omlagt vandledninger for at sikre en stabil varme-og vandforsyning.

 

Projektet er forløbet planmæssigt. Frederikshavn Kommune gav tilladelse til, at gravearbejdet kunne udføres i tidsrummet kl. 05.00–22.00, men arbejdet er skredet så godt frem, at behovet for arbejdstimer uden for normal arbejdstid har været meget begrænset.

 

Mens vejkrydset åbnes den 22. maj, vil Søndergade fra Møllehus Alle til Gærumvej forblive spærret.

 

Forsyningen forventer, at der vil være åbent for al trafik i Søndergade inden sommerferien.