Hvis du skal grave

    Hvis du skal grave med erhvervsmæssigt formål i arealer, på land eller i havbunden inden for søterritoriet, skal du forespørge i LER (www.ler.dk), inden du begynder på arbejdet

    Skal du grave på privat grund, har du også pligt til at forespørge i LER.

    Hvad er LER?

    LER - Ledningsejerregistret indeholder oplysninger om personer og virksomheder, som ejer ledninger i den danske undergrund. Herunder indeholder LER oplysninger om placeringen af ledningerne. Formålet med LER er at undgå graveskader.

    Inden du skal grave, skal du slå op i LER for at hente oplysninger om ledningernes ejer og placering. LER er populært sagt en avanceret telefonbog over ledningsejere i Danmark.

    Ved at kontakte ejerne og få præcise oplysninger om ledningernes placering kan vi undgå, at ledninger bliver gravet over.

    Se placering af vores ledninger

    Ledningsinfo er ”selvbetjent ledningsoplysning” via internettet.

    Du må KUN bruge siden som vejledning vedrørende Forsyningens ledningsanlæg, og kortet er KUN til orientering. Der kan forekomme fejlplaceringer af ledninger.

    Se ledningsinfo 

    Hvor nøjagtig er placeringen af ledningerne

    Ledningsanlægget er registreret på baggrund af en digitalisering fra ældre ledningsplaner, GPS opmåling i marken og elementer i grundkortet. Det betyder, at der kan være forskel i nøjagtigheden på placeringen af ledninger. Hvor der er flere ledninger i et tracé, kan de enkelte ledninger være fortegnet.

    Hvilke ledninger vises:

    • Vand
    • Varme
    • Kloak
    • Belysning
    • El ledninger tilhørende Elinord A/S og Frederikshavn Forsyning A/S
    • Styrekabler
    • Frederikshavn Kommunes lyslederkabler

     

    Har du spørgsmål til ledningsnettet?

    Kontakt Forsyningen via mail forsyningen@forsyningen.dk, hvis du har spørgsmål til ledningsnettet.

    Mangler du tegning over eksisterende vandstik til din grund?
    Se Ledningsinfo for at se, hvor vandstikket går ind til din grund

    Mangler du tegning over kloakledninger til din grund?
    Se Frederikshavn Kommunes hjemmeside for at finde tegninger over, hvordan kloakledningerne er lavet ifølge byggesagen

    Mangler du oplysning om, hvor nyt vandstik skal ind på din grund?
    Kontakt Forsyningen via mail forsyningen@forsyningen.dk, hvis du mangler oplysning om, hvor nyt vandstik skal ind på din grund.