Skraldemænd og -biler i nye klæ'r

    Mandag den 2. september kl. 06.00 rullede 14 skraldebiler ud fra henholdsvis Vendsysselvej i Frederikshavn og Buttervej i Skagen. Alle biler har hen over weekenden gennemgået en forvandling og er nu påført Forsyningens logo. Bilerne er bemandet med de samme skraldemænd som tidligere – men nu iført deres nye arbejdstøj.
     

    "Vi har arbejdet på højtryk for at blive klar til i dag, og derfor er jeg både glad og stolt over dette syn", fortæller Karl Villadsen, forsyningschef i Frederikshavn Affald A/S, mens skraldebilerne triller ud fra pladsen ved Frederikshavn Affaldsforbrænding.
    "Flere afdelinger i Forsyningens organisation har været involveret i at få hjemtaget indsamlingsopgaven, hvilket også omfattede virksomhedsoverdragelse af de medarbejdere fra Remondis, der har ønsket at fortsætte deres hverv hos os", fortsætter forsyningschefen.
     

    Det bliver nu Forsyningens fornemmeste opgave at sikre en stabil indsamling af renovation og papir. At det er Forsyningen, der selv udfører indsamlingen, skal gerne påvirke kunderne så lidt som muligt. Men der kommer til at ske lidt ændringer her i opstartsfasen.
     

    "Al begyndelse kan være svær, men vi har fået overdraget nogle dygtige og rutinerede medarbejdere, der er kommet med forslag til løsninger, så vi kan sikre driften samtidig med, at deres arbejdsforhold er i orden”, fortæller driftsleder Jesper Musbak Andersen. ”Disse forslag har vi selvfølgelig lyttet til, og allerede her fra de første uger bliver nogle af dem sat i drift. For eksempel bliver et par af ruterne ændret, og på nogle ruter kommer der en ekstra mand med i bilen. Derudover har vi lavet en ny rute med en bil, der skal hjælpe til, hvor der er udfordring med at nå den aftalte indsamling. Så kan alle forhåbentlig holde fyraften til normal tid”, slutter Jesper Musbak Andersen.
     

    Ændringerne får den konsekvens, at affaldsbeholderen ved nogle ejendomme bliver tømt på en anden ugedag end normalt. De berørte kunder bliver selvfølgelig oplyst om dette. Derudover skal de nye tiltag køres ind i en rutine blandt medarbejderne, men Forsyningen håber på kundernes forståelse, hvis der her i starten bliver lidt uregelmæssigheder i indsamlingen.
     

    Forsyningen søger i øvrigt et antal faste vikarer, der ved akut fravær på grund af sygdom eller andet kan træde til med kort varsel og hjælpe med indsamlingen. Alle, der har interesse i en vikarstilling som specialarbejder inden for renovation, er velkomne til at sende en mail med navn og kontaktoplysninger til Forsyningen på forsyningen@forsyningen.dk.

     

    Se videoen af nye skraldebiler i nye klæ'r på deres jomfrutur

    Flere nyheder

    02-09-2019

    Skraldemænd og -biler i nye klæ'r

    Mandag den 2. september kl. 06.00 rullede 14 skraldebiler ud fra henholdsvis Vendsysselvej i Frederikshavn og Buttervej i Skage ...

    Læs mere

    26-08-2019

    Arbejder på Gærumvej udsættes til foråret 2020

    Elinord A/S anlægger et nyt 60kV kabel fra Brønderslevvej til Færgehavnsvej. Dette skal sikre en mere robust forsyning og ersta ...

    Læs mere

    13-06-2019

    Vi hjemtager opgaven med renovations- og papirindsamling

    Efter at der den 31. maj 2019 blev indgået aftale med Remondis A/S om at samarbejdet ophører pr. 31. august 2019, har Forsyning ...

    Læs mere

    12-06-2019

    Klimasikring af Frederikshavn gågade

    Klimaændringerne byder på hidtil nye udfordringer som eksempelvis risiko for oversvømmelser ved kraftige regnskyl. Det er en fa ...

    Læs mere

    06-06-2019

    Holder du ferie hjemme i år?

    Ferie betyder for mange boligejere tid til at renovere huset. Bo Bechfeldt er Forsyningens uvildige energirådgiver, og på din o ...

    Læs mere

    23-05-2019

    Vi melder om godt regnskab for 2018

    Onsdag den 22. maj 2019 blev der afholdt generalforsamling i Frederikshavn Forsyning A/S, hvor formand Jens Hedegaard K ...

    Læs mere

    07-01-2019

    Drikkevandet har fået et blåt stempel

    Frederikshavn Vand A/S har altid leveret drikkevand af høj kvalitet til forbrugerne. Nu har de friske dråber tilmed fået et off ...

    Læs mere

    06-03-2017

    Fjern Varme Spild

    Er dit varmeanlæg indstillet korrekt? Hvis ikke, risikerer du at betale for unødigt forbrug på din varmeregning – og det er rig ...

    Læs mere