Ændrede telefontider til Forsyningens Kundeservice

    Frederikshavn Forsyning indfører pr. 19. oktober ændrede telefoniske åbningstider som følge af større arbejdspres.

    Det er ingen hemmelighed, at der er et øget pres på energibranchen i år. Det mærker forsyningsselskaberne i hele landet, og også Frederikshavn Forsyning, hvor telefonerne ringer rigtig meget, og kaldene typisk er af længere varighed end tidligere.

    ”Forsyningens Kundeservice arbejder benhårdt, og vi gør alt, hvad vi kan for at give den bedste service og hjælp til vores kunder. Vi ved godt, at mange af vores kunder står i en presset situation lige nu, og vi får rigtig mange spørgsmål om især stigende el- og fjernvarmepriser. Men vi er også nødt til at passe på vores medarbejdere”, fortæller Morten Trampedach, leder af Kundeservice.

    Frederikshavn Forsyning indfører fra og med onsdag den 19. oktober ændrede åbningstider på telefonen til Kundeservice, hvilket betyder, at der hver onsdag indtil videre er lukket på telefonen for henvendelser vedrørende renovation, regninger, priser, forbrug, betalinger mv.

    ”Det virker måske selvmodsigende, at vi lukker for telefonen, men vil give en bedre service. Men en dag om ugen hvor telefonen ikke ringer, giver vores medarbejdere arbejdsro og mere tid til at følge op på vores kunders sager. I bund og grund handler det om, at medarbejderne kan nå at gøre deres arbejde ordentligt – og dermed give vores kunder den service, de fortjener”, tilføjer Morten Trampedach.

    Administrationsbygningen på Knivholtvej er dog ikke affolket hver onsdag. Der er stadig åbent i Forsyningens reception som tidligere, ligesom omstillingen vil være åben, så Forsyningens øvrige medarbejdere kan træffes telefonisk. Ved akutte henvendelser som fx brud og fejl på el-, vand-, varme- og kloakforsyningen kan Forsyningen fortsat kontaktes tlf. 9829 9000 døgnet rundt.

    ”Heldigvis er Kundeservice ikke længere væk end en mail, og på Forsyningens hjemmeside er der mange selvbetjeningsmuligheder, som vores kunder heldigvis er gode til at benytte sig af”, slutter Morten Trampedach af.

    På forsyningen.dk kan kunderne bl.a. give Forsyningen besked om manglende tømning af affaldsbeholdere, skift af affaldsbeholdere, skift af el-aftale mv.

    Kundeservice kan kontaktes via mail kundeservice@forsyningen.dk.

    Fra og med den 19. oktober er den telefoniske åbningstid hos Kundeservice:

    Mandag-tirsdag: kl. 9.00-15.00

    Torsdag: kl. 9.00-15.00

    Fredag: kl. 9.00-12.00

    Flere nyheder

    03-04-2023

    Indsamling af affald i påsken

    Sådan henter vi dit affald i påsken

    I forbindelse med påsken sker der forskydninger i indsamlingen af dagrenovation ...

    Læs mere

    15-03-2023

    Vores fjernvarmekunder er fortsat ikke berettigede til varmecheck

    Der er åbnet for en supplerende ansøgningsrunde for at få udbetalt varmecheck. Var din ejendom pr. 1. januar 2022 til ...

    Læs mere

    09-03-2023

    Fremtidens grønne varmeproduktion

    Etableringen af biomasseanlæg skal bidrage til den grønne omstilling i Frederikshavn. Forsyningen har undersøgt flere ...

    Læs mere

    09-02-2023

    Positiv prisændring på varmen i Frederikshavn

    Pr. 1. marts 2023 nedjusterer Frederikshavn Varme A/S prisen på fjernvarme. For en periode har priserne på el og gas ...

    Læs mere

    21-12-2022

    Husk at opdatere dine kontaktoplysninger - og følg dit varmeforbrug

    Som kunde hos Forsyningen er det vigtigt, at de kontaktoplysninger vi har på dig, er korrekte. Sørg derfor f ...

    Læs mere

    19-12-2022

    Klar - parat - sorterings-start!

    Den 1. januar 2023 lyder startskuddet til den nye affaldsordning i Frederikshavn Kommune. Du har nu fået dine nye affaldsbehold ...

    Læs mere

    16-12-2022

    Forsyningen mellem jul og nytår

    Forsyningen holder lukket mellem jul og nytår Fra og med lørdag den 24. december til og med søndag d ...

    Læs mere

    07-12-2022

    Sneen falder - hjælp din skraldemand

    Snefald kan betyde uregelmæssigheder i indsamling af renovations- og papiraffald. Renovationsbilen kan have svært ved at komme ...

    Læs mere

    30-11-2022

    Lavere varmepris i Frederikshavn end først varslet

    Bestyrelsen for Frederikshavn Varme A/S har godkendt, at varmeprisen pr. 1. december bliver knap så høj som først varslet. Begr ...

    Læs mere

    18-11-2022

    Lærlinge i succesfuld deleordning

    Frederikshavn Forsyning og smedevirksomheden Oscar Petersen & Søn A/S har indgået lokalt samarbejde for at sikre høj faglig ...

    Læs mere