Vejen til vedvarende energiforsyning
Der er allerede nu installeret en varmepumpe ved Frederikshavn Renseanlæg, som kan levere vedvarende varme til ca. 400 huse i Frederikshavn.
Frederikshavn Forsyning A/S arbejder med mulighed for at bygge et større biogasanlæg, som skal levere biogas direkte til kraftvarmeværkerne i Frederikshavn Kommune eller på naturgasledningen, hvor biogassen så kan gøre nytte andetsteds. Vi arbejder også på at kunne bruge biogas i transportsektoren.
Vi forventer, at der kommer flere vindmøller på havnen. Dette vil gøre elpatroner til opvarmning at fjernvarmevand interessant. Elektricitet skal bruges, når den produceres. Det kan være et problem, at der ikke er elforbrug nok, når der er meget vindmøllestrøm. Elpatroner kan så bruges til at sikre forbruget.
Allerede nu er 40 % af fjernvarmeforsyningen i Frederikshavn baseret på vedvarende energi, nemlig affaldsforbrænding.
