Hjælp med at finde huller i fjernvarmerør
Oplever du, at
- græsset går ud et bestemt sted?
- sneen smelter hurtigt et bestemt sted?
- regn tørrer hurtigt et bestemt sted?
- der er sænkninger i jordoverfladen?
- der kommer damp op fra kloakdæksler?
Dette kan være tegn på, at fjernvarmerøret er utæt, og det betyder et stort tab af varme, vand og penge.
Frederikshavn Varme A/S prøver ved hjælp af et varmestrålingskamera at finde huller i rørene, men nogle huller opdager vi ikke. Derfor har vi brug for din hjælp!
Har du mistanke om, at der er hul i et fjernvarmerør, kan du som kunde ved Frederikshavn Varme A/S kontakte os, tlf. 9829 9000. Vi har ekspeditionstid mandag til torsdag mellem kl. 09.00 og kl. 15.00 og fredag mellem kl. 09.00 og kl. 12.00. Du kan også sende en mail til forsyningen@forsyningen.dk
Vi undersøger herefter stedet hurtigst muligt. Hvis din henvendelse giver anledning til reparation af røret, modtager du en præmie. Præmien er enten en god flaske rødvin eller spillet "Bliv borgmester i din by".
Under alle omstændigheder hører du om resultatet af din henvendelse.
Billedet er taget med et varmemålingskamera og viser et billede af en vej/cykelsti.
Her er kameraet indstillet til at vise en rød farve, hvor overfladen er mere end 20o varm. Overflader, der er mindre end 20o bliver vist med en grå farve.
Det er tydeligt at se, at der her er tale om et brud, som varmeforsyningen skal gøre noget ved.
Læg mærke til, at kameraet også giver udslag på bilen øverst i billedet.

