Frederikshavn Kraftvarmeværk
Frederikshavn Kraftvarmeværk producerer strøm og varme af naturgas.
Det foregår i hovedtræk således:
1. Naturgassen pumpes ind til 7 store gasbrændere.
2. Røggassen fra flammen lukkes ind i en turbine og omsættes til en roterende bevægelse, der driver en generator.
3. Generatoren producerer strøm, som kraftvarmeværket sælger på det fri marked.
4. Den varme røg køles ned i en varmeveksler, som indeholder afkølet vand fra fjernvarmeforbrugerne i Frederikshavn by. På den måde varmes vandet op til 92 grader.
5. Det opvarmede vand kommer ud til forbugerne, hvor det bliver til varme i radiatorer og varmer husstandens varme vand op.

Affald først - derefter naturgas
Den vigtigste kilde er Affaldskraftvarmeværket, som er 100 % ejet af Dong energy. Værket leverer al varme i sommerperioden og kører året rundt. Affaldskraftvarmeværket står for 35 % af varmen til forbrugerne. I vinterperioden startes Kraftvarmeværket som leverer yderligere 60 % af forbruget.
To kedelcentraler
De sidste 5 % af varmen produceres på to mindre kedelcentraler på Niels Juelsvej og på Ærøvej i Frederikshavn. De bruges ved spidsbelastning eller når elprisen er så lav, at det ikke kan betale sig at starte turbinerne på Frederikshavn Kraftvarmeværk.

