Kort om vandværkerne
1. januar 2007 blev Sæby, Frederikshavn og Skagen Kommuner lagt sammen til én kommune Frederikshavn Kommune. I alle de tre tidligere kommuner var der kommunale vandforsyninger.
Efter kommunerne blev lagt sammen har Frederikshavn Vand A/S - i daglig tale kaldet Vandforsyningen - overtaget de tre vandforsyninger, og vandforsyningen består i dag af seks vandværker og et vidt forgrenet ledningsnet.
Vandforsyningen står for mere end 80 % af vandforsyningen i den ny Frederikshavn Kommune.
Vandværkerne
Længst mod nord ligger vandværkerne i Skagen og Bunken. De to vandværker forsyner langt størstedelen af husstandene i den tidligere Skagen Kommune. De to vandværker indvinder tilsammen omkring 2,0 mio. m3 vand om året.
Der ligger to vandværker i den tidligere Frederikshavn Kommune, nemlig Tolne Vandværk og Åsted Vandværk. Vandet fra de to vandværker dækker 98 procent af forbruget i den tidligere Frederikshavn Kommune. De to vandværker indvinder tilsammen omkring 2,5 mio. m3 vand om året.
I den sydlige del af kommunen ligger Sæbygårdværket og Ørnedalsværket. Vandet fra de to vandværker dækker 70 procent af vandforbruget i den tidligere Sæby Kommune. De to vandværker indvinder tilsammen omkring 1,3 mio. m3 vand om året.
Private vandværker
Ud over Forsyningens seks vandværker er der en række private vandværker i kommunen.
