Her er du: Vand > Spørgsmål og svar om vand > Hvorfor er mit vand rødbrunt?

Hvorfor er mit vand rødbrunt?

Hvis dit kolde vand er rødbrunt, misfarvet eller uklart, skyldes det forstyrrelser i ledningssystemet. Det kan for eksempel være reparationsarbejder på ledningsnettet, der får kalk og jern til at løsne sig fra ledningen.

Det er et forbigående problem, og vandet er ikke sundhedsskadeligt.

For at få rent vand igen, skal du lade alle vandhaner løbe, indtil vandet bliver klart. Det vil normalt vare et par minutter.

Hvis det kun er dit varme vand, der er misfarvet, er det sandsynligvis varmtvandsbeholderen, der er skyld i problemet. Også her skal du prøve at lade alle vandhaner løbe et par minutter.