Vandspejlet
Grundvandsspejlet er det niveau, grundvandet ligger i nede i jorden. Grundvandsspejlet skal helst ligge dybt nede i jorden. Her bliver vandet nemlig ikke så let forurenet.
I Sæby og Frederikshavn henter vi vandet mellem 80 og 108 meter nede i jorden. I Skagen er det anderledes. Grundvandsspejlet i Skagen ligger højt, og vi henter størstedelen af vandet fra dybder på mellem 10 og 15 meter. Det betyder, at vandet er meget sårbart over for forurening.
Det høje grundvandsspejl i Skagen betyder, at det er ungt vand, vi henter op. Vandet i Skagen er typisk mellem 8 og 20 år, når vi pumper det op. I Sæby og Frederikshavn er vandet typisk mellem 50 og 100 år.
