Her er du: Spildevand > Tømningsordning > Krav til din adgangsvej

Krav til din adgangsvej

Du skal som tankejer sørge for, at der er let adgang til din tank. Træer skal klippes ned, så tømningsbilen let kan komme frem uden at ødelægge spejle og udstyr. Du skal sørge for, at der mindst er 4 meter frihøjde og 4 meter fri i bredden. Husk, at der er tale om en stor lastbil. Du skal derfor være opmærksom på, at der skal være ekstra plads, hvor vejen svinger ved ind- og udkørsel, samt hvor bilen eventuelt skal vende.

Hvis tømningsbilen skal passere en naboejendom, hvor træerne hænger ud over vejen, foreslår vi, at du taler med naboen om at få klippet træerne ned, så tømningsbilen kan passere.

Det er ofte et problem for tømningsbilen at komme frem i sommerhusområderne, hvor der tit hænger træer ud over vejen. Forsyningen opfordrer sommerhusejerne til at sætte opgaven i system på de årlige møder i grundejerforeningen. Hvis der ikke er en grundejerforening i dit lokalområde, så koordiner gerne opgaven med de øvrige sommerhusejere på vejen.

Husk også at vejen skal være godt befæstet. Tømningsbilen er tung, og der kan være fare for, at den kører fast, hvis ikke vejen er bygget fornuftigt op.

Hvis entreprenøren må køre igen med uforrettet sag, fordi han ikke kunne komme frem til tanken, koster det dig et gebyr for forgæves kørsel. Se nærmere i regulativ og i prisbladet.

Tilbud om afhentning af grenaffald

Bemærk at affaldsselskabet AVØ gennemfører en forsøgsordning i 2012, hvor de tilbyder gratis afhentning af grenaffald fra sommerhusområderne. Læs mere her.