Når du flytter
Når du flytter ud
Når du flytter fra din bolig, skal du sørge for at aflæse dine målere, så vi kan lave en opgørelse over forbruget, inden den nye ejer eller lejer overtager kundeforholdet.
Du skal melde fraflytning med mindst tre dages varsel, så elleverandøren kan nå at standse indkøb og levering af el. Tilflytning skal også ske med tre dages varsel.
Hvis du kender den nye beboers navn, må du også gerne oplyse det. Vi sender en slutopgørelse til dig hurtigst muligt.
De oplysninger, vi skal bruge for at kunne lave en flytteopgørelse, er:
• Dato for fraflytning/indflytning
• Fraflytters nye adresse
• Aflæsning af målere
• Navn på indflytter (gerne cpr.nr.)
• Evt. oplysning om det fremtidige forbrug
Husk, at du som fraflytter hæfter for elforbruget, indtil lejemålet ophører, og vi har modtaget din flyttemeddelelse. Du kan melde flytning her, ringe til os eller sende os et flyttekort med din måleraflæsning.
Når du flytter ind
Hvis du flytter ind, skal du aflæse din måler og give os besked hurtigst muligt efter overtagelsesdagen.
De oplysninger, vi skal bruge for at kunne tilmelde dig, er:
• Dato for overtagelse af boligen.
• Aflæsning af elmåler (evt. også varme- og vandmåler).
• Dit / jeres navn og cpr.nr. (vi kan have 2 navne på regningerne).
• Hvad du har af ting, der bruger strøm, eller tidligere forbrug.
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os, tlf. 9845 6000 eller via mail kundeservice@frederikshavn.dk.
