Fuglekursus
- Vi gentager succesen - Nye fuglekurser i efteråret og foråret
Naturvejleder Bo Storm har i samarbejde med ornitolog Kurt Rasmussen fra Dansk Ornitologisk Forening oprettet to nye fuglekurser.
Det ene - Fuglekursus for begyndere - er en gentagelse af succes’en
fra foråret 2009 og er en grundintroduktion til fuglenes liv og leveområder. Kurset starter 8/10 og består af tre kursusaftener og to fugleture.
Det andet kursus - Fuglekursus for viderekomne - retter sig mod de, som efter begynderkurset stadig har lyst til at blive endnu klogere på de fascinerende dyr og naturen omkring dem. Kurset starter 25/2 og består af tre kursusaftener og tre fugleture.
