Her er du: Ledningsinformation

Ledningsinformation

Vores komplette ledningsnet dækker hele Frederikshavn Kommune og en lille del af Brønderslev og Hjørring Kommuner.

Frederikshavn Forsyning A/S står for vedligeholdelse og den daglige drift af ledningsnettet.

Gravearbejde - privatperson

Hvis du skal grave i nærheden af vores ledningsnet, skal du bestille oplysninger om ledningsnettet senest 10 dage før.

Du kan bestille oplysningerne via denne formular, sende en e-mail til ledningsinfo@forsyningen.dk eller henvende dig til Forsyningen.

Vi sender herefter oplysningerne til dig som pdf-fil via e-mail.

Alle ledningsoplysninger er gratis for private.

Gravearbejde - virksomhed

Skal gravearbejdet ske i et offentligt areal, skal alle forespørgsler gå gennem LER - www.ler.dk

Hvad er LER?
LER – Ledningsejerregistret – indeholder oplysninger om personer og virksomheder, som ejer ledninger i den danske undergrund. Herudover indeholder LER oplysninger om placeringen af ledningerne. Formålet med LER er at undgå graveskader.
Inden man skal grave erhvervsmæssigt, skal man slå op i LER for at hente oplysninger om ledningernes ejer og placering. LER er populært sagt en avanceret telefonbog over ledningsejere i Danmark.
Ved at kontakte ejerne og få præcise oplysninger om ledningernes placering kan vi undgå, at ledninger bliver gravet over.


  • Ledningsejerne skal i LER registrere de arealer, hvor de har ledninger. Ledningsejerne har selv ansvaret for, at LER indeholder de korrekte oplysninger.
  • Entreprenører, bygherrer, offentlige myndigheder og andre, som erhvervsmæssigt graver i jorden, har pligt til at tjekke registret. Derved får de en liste over ledningsejere på stedet, som de kan kontakte og få mere præcise ledningsoplysninger.
Fakta om LER

Den samfundsøkonomiske gevinst med LER skønner man ligger på mellem 100 og 150 millioner kroner om året.