Vi leder dit spildevand væk med omtanke

Forsyningen sørger for, at du og godt 23.000 kunder kan komme af med dit spildevand og regnvand. Og det gør vi med omtanke.

Vi har i alt 8 renseanlæg, 1 nedsivningsanlæg og ca. 860 km kloakledninger. Vi leder årligt ca. 11 mio. m3 spildevand og regnvand til de 8 renseanlæg. Spildevandet og regnvandet hjælpes på vej til renseanlæggene via 176 pumpestationer.

Forsyningen varetager desuden den kommunale tømningsordning. Det vil sige, at vi tømmer ca. 6.000 bundfældningsstanke uden for de kloakerede områder.

Derfor separerer vi kloaksystemet

Den gamle fælleskloak
Omkring halvdelen af kloaksystemet i Frederikshavn Kommune er fælleskloak. Det betyder, at spildevand og regnvand fra bygninger og vejvand fra vejene bliver afledt til en fælles ledning. I tørvejr og ved mindre regnhændelser bliver alt vandet i ledningerne ledt til renseanlægene. Ved større regnhændelser er det nødvendigt at aflaste fællesledningerne for at undgå oversvømmelser. Derfor er der på ledningsnettet indbygget såkaldte overløbsbygværker, hvor det regnvand (opblandet med spildevand), som ikke kan rummes i ledningerne, bliver ledt ud til vandløb eller hav.

Ulemperne ved fælleskloaksystemet er, at

  • kloakledningen modtager spildevand og regnvand fra bygninger og veje. Da alt vandet håndteres i et system, kan der ved overbelastning under kraftig regn ske oversvømmelser af eksempelvis kældre
  • overløbene, som sker under regn fra overløbsbygværkerne, medfører, at vandløb og hav belastes med spildevand, som er opblandet og fortyndet med regnvand
  • under mindre regnskyl ledes både regnvand og spildevand til renseanlæg. I nogle områder, hvor vandet skal pumpes til renseanlægget, giver regnvandsmængden anledning til store driftsudgifter til pumpning
  • rensningen af spildevandet på renseanlægget bliver dyrere, og rensegraden bliver mindre som følge af, at spildevandet er fortyndet med regnvand
  • overløbsbygværker er forsynet med riste på overløbet, som tilbageholder det faste stof i bygværkerne.  Efter hver aflastning skal ristene renses. Dette medfører en øget driftsudgift.

Når Forsyningen vælger at renovere et område, er det ofte fordi, ledningerne er i dårlig stand. Der kan forekomme brud på ledningerne med ud- og indsivning til følge og give problemer med rotter.

Den nye separatkloak
Når den gamle fælleskloak bliver skiftet, bliver der i stedet etableret separatkloak. Dette betyder, at spildevand fra bygninger bliver ledt til et spildevandssystem, mens regnvand fra tage og veje ledes til et regnvandssystem. Spildevand og regnvand bliver dermed adskilt i to ledningssystemer.

Fordelene ved at separere kloaksystemet er, at

  • spildevandet fra bygninger bliver ledt til et spildevandssystem. Derved er systemet mindre udsat for overbelastning og oversvømmelser af eksempelvis kældre
  • regnvand fra bygninger og veje bliver ledt i et regnvandssystem direkte til vandløb eller hav
  • overløbsbygværkerne bliver nedlagt i takt med separeringen af de enkelte områder, så vandløb og hav ikke bliver belastet med spildevand, som er opblandet og fortyndet med regnvand. Dette medfører en stor miljøgevinst
  • spildevandet bliver ledt til renseanlæg. I de områder, hvor spildevandet bliver pumpet til renseanlægget, vil der være en mindre udgift, nu da regnvandet er skilt fra
  • rensningen af spildevandet på renseanlægget vil blive billigere, og rensegraden bliver større
  • i takt med at overløbsbygværkerne bliver nedlagt bliver der fære udgifter til drift

De tre store renseanlæg

Skagen Renseanlæg

Skagen Renseanlæg blev etableret i 1994 og blev udbygget i 1998-99. Anlægget kan rense spildevand svarende til 277.000 personer.

Anlægget modtager ca. 3 mio. m3 spildevand om året. Mængden bliver mindre, når vi i de kommende år forbedrer kloakkerne i Skagen. Den største andel af belastningen kommer fra fiskeindustrien i Skagen.

Frederikshavn Renseanlæg

Frederikshavn Renseanlæg blev etableret i 1971 og har gennem årene været under stadig udbygning.

Anlægget består i dag af et recirkulationsanlæg og et biostyr anlæg, som drives parallelt. Anlægget kan rense spildevand svarende til 130.000 personer.

Anlægget renser hvert år ca. 6 mio. m3 spildevand - en trediedel af det er regnvand og indsivende vand.

Udløbet fra anlægget er ca. 500 meter henover havbunden af Kattegat. Dykkere inspicerer ledningen en gang om året for at vurdere dens tilstand og indvirken på havmiljøet.

Sæby Renseanlæg

Sæby Renseanlæg blev etableret i 1994 og er forbedret i 2000. Anlægget kan rense spildevand svarende til 95.000 personer.

Renseanlægget modtager hvert år ca. 2,5 mio. m3 spildevand. En del af det er regnvand og indsivende vand.

Slam

Renseanlæggene producerer slam, svarende til 15.000 ton pr. år. Slammet bringes på landbrugsjord og er derfor underlagt en bekendtgørelse, som betyder, at der stilles særlige krav til slammets indhold af særlige stoffer, inden det kan anvendes på landbrugsjord.